Husk at satserne til brug for beregning af beskatningsgrundlaget af fri bil ændres pr. 1. januar 2023 samt igen den 1. januar 2024 og 2025.
Har jeres medarbejdere fri bil, skal beskatningsgrundlaget derfor justeres, uanset hvornår bilen er anskaffet, og uanset hvor gammel bilen er.
Efter de gældende regler udregnes beskatningsgrundlaget som 24 % af bilens værdi op til kr. 300.000, og 21 % af værdien over kr. 300.000. Fra den 1. januar 2023 nedsættes satsen for beregning af beskatningsgrundlaget til 23,5 % for bilens værdi op til kr. 300.000, mens satsen hæves til 21,5 % for beregning af værdien over kr. 300.000.
I beskatningsgrundlaget indgår ligeledes et såkaldt miljøtillæg. Dette beregnes i øjeblikket som 350 % af bilens grønne ejerafgift. Fra den 1. januar 2023 forøges tillægget til beskatningsgrundlaget til 450 % af ejerafgiften.
Ændring af satserne til brug for beregning af beskatningsgrundlaget for fri bil indfases i perioden frem til 2025 i overensstemmelse med oversigten nedenfor.
Tabel over indfasning af satserne
Procentsatser |
Gældende |
1/7-31/12 2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025- |
Sats for bilens værdi under 300.000 kr. |
25 |
24,5 |
24,0 |
23,5 |
23,0 |
22,5 |
Sats for bilens værdi over 300.000 kr. |
20 |
20,5 |
21,0 |
21,5 |
22,0 |
22,5 |
Miljøtillæg |
150 |
250 |
350 |
450 |
600 |
700 |